Permanent hårfarve hos Soul of Hair
En permanent hårfarve er en behandling, der arbejder inde i hårstrået og skaber en varig farveforandring. Behandlingen kan bruges til at gøre håret mørkere, lysne den naturlige hårfarve et par toner eller dække grå hår med et holdbart resultat.
Hos Soul of Hair tager vi altid udgangspunkt i dit naturlige hår, din stil og den vedligeholdelse, du ønsker i hverdagen. Vi anbefaler som regel at holde farven inden for to toner lysere eller mørkere end din egen hårfarve. Det giver et harmonisk resultat, en blødere udgroning og en farve, der er lettere at vedligeholde.
Helfarve og bundfarve
En helfarve er velegnet, når du ønsker en ensartet farve i hele håret. En bundfarve bruges primært til at farve den naturlige udvoksning og tilpasse den til resten af håret.
Permanent hårfarve anvendes især på naturhår, der ikke tidligere er farvet, eller i den naturlige bund ved en udvoksning. Tidligere farvet hår kan som udgangspunkt ikke lysnes med en ny permanent hårfarve. Derfor er det vigtigt, at vi kender hårets farvehistorik, inden behandlingen begynder.
Hjemmefarver, tidligere behandlinger, mineraler i håret og hårets generelle tilstand kan have betydning for, hvilket resultat der er muligt.
Farve med respekt for håret
Vi tror på, at de smukkeste hårfarver skabes med respekt for hårets kvalitet. Alle farvebehandlinger begynder derfor med en grundig konsultation, hvor vi vurderer dit hår, taler om dine ønsker og lægger en realistisk plan for behandlingen.
På tidligere farvet hår arbejder vi ofte med toning eller glossing i længderne. Det giver os mulighed for at genopfriske farven og tilføre glans uden at belaste håret unødigt.
Vores mål er ikke kun at skabe en smuk farve på dagen, men et naturligt resultat, der holder og bevarer hårets sundhed og glans på længere sigt.
Priser på permanent hårfarve
Helfarve fra 1.060–1.480 kr.
Bundfarve: 1.050 kr.
Prisen afhænger blandt andet af hårets længde og tykkelse samt den tid og mængde farve, der skal bruges.