Vi guider dig gerne i de nyeste trends, men hjælper dig hellere med i fællesskab at finde lige netop dit unikke look.

Vi er et team af ni passionerede frisører med mange års erfaring, som på hver vores måde har dygtiggjort og specialiseret os. 

Jannie

Frisør & Indehaver

Når du har været i hænderne på Jannie, går du herfra med mere selvtillid, end da du kom. Jannie er kreativ og nysgerrig og betragter ikke bare faget som sit arbejde, men også sin hobby. Hun undersøger, deltager i store internationale events og uddanner sig hele tiden for at udvikle sin tilgang til faget og ikke mindst salonen med en detaljeret forfinelse, som sikrer, at Soul of Hair hele tiden afspejler den tid, vi lever i. Hun er kvalitetsbevidst, energisk og elsker udfordringer og kan hjælpe dig med både store og små forvandlinger.

Lisbeth

Frisør

Lisbeth spreder glæde omkring sig og byder dig altid velkommen med positiv energi. Hun sætter en ære i de kreative og skabende processer, og med hendes mange års erfaring er du sikret en god og kyndig vejledning i, hvordan du passer og plejer dit hår på bedste vis – også på langt sigt. Hos Lisbeth får du en pause fra hverdagen, hvor du trygt kan sætte dig til rette velvidende, at du går herfra med et smukt og opfrisket hår.

Arnar

Frisør

Arnar møder dig altid der, hvor du er. Han har siden 1987 arbejdet internationalt som frisør og stylist,  samt vundet flere internationale priser. Hos Arnar får du topprofessionelle klip og farvebehandlinger efter dine behov og ønsker, og så guider han dig til, hvordan du nemt selv kan style dit hår og passe godt på det i ugerne op til, I ses igen.

Lene

Frisør, Makeupartist & Stylist

Lene har en ualmindelig positiv og smittende energi og en evne til at få dig til, at føle dig godt tilpas. Lene er altid klar på en god snak og hun elsker at forkæle dig i stolen. Udover at arbejde som hairstylist, hvor Lene har deltaget i både kreative teams og som underviser, er Lene også uddannet makeup-artist og stylecoach og hun kan derfor guide dig i, hvordan du viser og fremhæver din personlige stil fra top til tå. Lene behersker både klip og farvebehandlinger med stor dygtighed og hun får dig til, at stråle hver gang du forlader salonen. Lad Lene forvandle dig til den bedste version af dig selv, så du kan vise din personlighed frem fuld af selvtillid.

Tenna

Frisør

Tenna sprudler af den der slags energi, man gerne vil være i nærheden af til en fest. Hun er kreativ og dedikeret og elsker at lege med håret og skabe unikke og personlige looks. Tenna har mange års erfaring og er knivskarp til at forvandle dine ønsker til et smukt og personligt hår. Hendes store servicegen og positive energi giver dig en dejlig oplevelse, hvor du altid er garanteret et godt grin.

Tilde

Frisør

Tilde har øje for detaljen. Hun er kreativ,omhyggelig og sørger altid for, at du får den der ekstra lille service, der gør, at du mærker forskellen. Tilde hjælper dig med både farve og klip og er særligt dygtig til at trylle med en god føn. Når du er i stolen hos Tilde, bliver der nusset om dig og kælet lidt ekstra for detaljen.

Merle

Frisør & Makeupartist

Merle er uddannet frisør og makeupartist og kan dermed hjælpe dig med en komplet makeover. Hun er særligt god til farve og farvenuancer, og så er hun perfektionistisk til fingerspidserne. Merle sætter ganske enkelt en dyd i at skabe de bedste resultater hver gang, så du går herfra med mere selvtillid, end da du kom.

Bente

Frisør

Nogle mennesker har bare den der varme og behagelige karisma, der gør, at man med det samme føler sig godt tilpas. Sådan et menneske er Bente. Når du sætter dig i stolen hos hende, er det renmforkælelse. Bente har mange års erfaring og en omfattende viden om faget, hvor hendes ekspertise særligt ligger i klip og især klip af krøller og hår med fald, hvor du også kan få gode råd til styling og pleje.

Dit hår er vores mærkesag...!